|
En landinspektør har en grundig viden om skel og udstykning, naboret, byggelovgivning, servitutter, tinglysning og offentlig administration. Og så har han begge ben på jorden, og tilsammen er han den bedste formidler mellem dig og det offentlige.
- Skal du bygge nyt hus, sikrer vi dig, at huset ligger korrekt på grunden, så dit livs investering ikke bliver dit livs fejl. Vi tager ansvaret for, at huset ligger lovligt.
- Er du uenig med din nabo om, hvor skellet ligger, fastlægger vi skellet og søger at skabe forlig mellem jer.
- Har du problemer i forbindelse med en bygge-sag, så kan du spørge os til råds. Jo tidligere i forløbet, des bedre. Vi bistår ved møder og for-handlinger, og vi kender dine rettigheder og muligheder og - nok så vigtigt for dig - myndighedernes.

|
 |


- Er haven for stor kan du måske frasælge (udstykning) en grund eller sælge (arealoverføre) en strimmel til naboen, så kender vi lovkravene og vejen til et godt resul-tat. Med et godt råd kan du spare tid og penge i noget, der måske ikke kan lade sig gøre eller overser en anden, egnet løsning.
- Ejer du et større areal og vil kende mulighederne for at udnytte det, er vi din bedste rådgiver fra først til sidst. Uden at kende udviklingsmulighederne lige så godt som den eventuelle køber, kender du heller ikke arealets værdi.

|